Danske rederier efterlyser en hurtig og massiv indsats
Maersk Mc-Kinney Møller passerer under Storebæltsbroen. Foto: Per Rasmussen/POLFOTO/arkiv
Per Rasmussen/POLFOTO/arkiv
Danmarks Rederiforening lægger pres på EU's regeringschefer forud for torsdagens topmøde i Bruxelles.
På blot en uge har Danmarks Rederiforenings medlemmer reddet mere end 1100 bådflygtninge op af Middelhavet, fortæller foreningen. Men det er uholdbart, at redningsarbejdet bliver handelsflådens opgave.
Derfor efterlyser de nu en hurtig og massiv indsats fra EU.
- Med hurtig mener vi, at situationen lige nu er uholdbar, og at beslutningerne skal træffes med det samme, siger administrerende direktør, Anne H. Steffensen, i en pressemeddelelse.
Med massiv mener vi, at EU skal sikre, at der kommer tilstrækkeligt med ressourcer, herunder redningsfartøjer og overvågningsenheder til Middelhavet.
Torsdag eftermiddag mødes EU's stats- og regeringschefer til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles for at forsøge at finde svar på flygtningesituationen i Middelhavet.
- Vi glæder os over, at EU-kommissionen tager ansvar i en situation, der er ved at udvikle sig til en humanitær katastrofe. Det afgørende er, at EU leverer og gør det hurtigt. Det er også vores klare forventning til stats- og regeringscheferne, siger hun.
Rederiforeningen efterlyser flere fartøjer, der er bygget til redningsarbejdet i Middelhavet og tilsvarende mandskab, så opgaven ikke kommer til at ligge på handelsflåden.
Derudover efterlyser de en indsats for at forbedre levevilkårene i de lande, der flygtes fra.
- FN og EU besidder en unik værktøjskasse, der blandt andet indeholder udviklingsbistand, diplomati og politisamarbejde.
- Arbejdet kræver en stærk intern koordinering, der til gengæld kan vise sig at være nøglen til at finde en løsning på situationen, siger Anne H. Steffensen i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde