Mens Nato-lande planlægger militær indgriben mod Muammar Gaddafis styre i Libyen, er der ingen planer om at modstå modangreb, hvis libyske fly angriber for eksempel danske skibe i Middelhavet.
Den trussel kom Libyens udenrigsministerium med torsdag aften. Men forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) har ikke lagt planer for den side af sagen.
- Det er faktisk ikke noget, jeg har overvejet, siger hun til Ritzau.
- I de meldinger, jeg har, er der ikke noget om, at det skulle være en problematik, som indgår i det her. Det har slet ikke indgået i vores diskussioner, siger den danske forsvarsminister.
Handelsskibene sejler via Middelhavet, når de skal gennem Suezkanalen for at undgå at sejle syd om Afrika.
Libyen har advaret om, at militær indgriben fra udlandet kan udløse modangreb på fly- og skibstrafikken i Middelhavet.
- Ethvert udenlandsk militær handling mod Libyen vil udsætte al luft- og skibstrafik i Middelhavet for fare, og civile og militære faciliteter vil blive mål for Libyens modangreb, advarede Gaddafi-styret torsdag på statsligt tv.
I Forsvarsakademiet siger forsker Peter Kim Lausten til Politiken, at man skal tage det alvorligt, når Libyen truer med at angribe fly og skibe i Middelhavet.
Den libyske udenrigsminister erklærede dog fredag eftermiddag en øjeblikkelig våbenhvile i konflikten med oprørerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde