Danske soldater skulle invadere Irak

Forsvaret arbejdede nemlig med en hemmelig plan om at sende mindst 300 danske soldater sammen med britiske og amerikanske styrker ind i en landkrig mod Saddam Hussein.

På et fortroligt møde med regeringstoppen blev planen præsenteret af Jesper Helsø, som dengang var forsvarschef.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) fik at vide, at beslutningen skulle træffes inden ti dage, fordi soldaterne skulle deltage i øvelser i ørkenstaten Oman sammen med britiske soldater.

- Så kunne vi komme med i slipstrømmen af briternes træning, og vi kunne komme ind lige efter første bølge i invasionen, siger Jesper Helsø i bogen "Et land i krig". Den er skrevet af Politiken-journalisterne Lars Halskov og Jacob Svendsen.

Men risikoen for mange dræbte soldater var stor, og de politiske konsekvenser af dansk deltagelse i en invasion var for vidtrækkende.

Især Per Stig Møller var afvisende, og den holdning tilsluttede Anders Fogh Rasmussen sig. I stedet sendte Danmark med et smalt flertal en ubåd og en korvet, der aldrig kom i egentlig krig.

Ifølge bogens kilder var Anders Fogh Rasmussen "interesseret i at være med i forreste linje", men planen var politisk urealistisk.

- På et meget tidligt tidspunkt stod det klart, at hvis vi skulle med i den operation, kunne det ikke være med en massiv indsættelse af landstyrker.

- Vi opererede meget længe med, at vi kunne køre med et bredt flertal, og så stod det klart, at det var udelukket, siger Anders Fogh Rasmussen i bogen.

/ritzau/