De udsendte danske soldater i Kosovo og Afghanistan tror på, at de - og deres kammerater - gør en forskel.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse, Forsvarsakademiet har lavet blandt soldaterne, som har været udsendt til henholdsvis KFORCE i Kosovo og ISAF i Helmand i Afghanistan.
Selv om situationen er meget forskellig i de to lande, så svarer de fleste soldater begge steder "ja, i nogen grad" på spørgsmålet om, hvorvidt styrken gør en forskel i missionsområdet.
Og det samme svar lyder, når spørgsmålet går på, om den enkelte soldats indsats gør en forskel.
De enslydende positive besvarelser dækker dog over, at der er en markant forskel på, hvor meget kontakt de to styrker egentlig har med lokalbefolkningen.
Mens 11 procent af de adspurgte soldater i Kosovo aldrig har haft kontakt med de lokale, har hele 26 procent af soldaterne i Afghanistan aldrig haft det. I KFOR har 79 procent haft længere samtaler, mens det i ISAF kun er 49 procent.
Undersøgelsen skal være med til at belyse, om soldaternes forberedende uddannelse er tilstrækkelig. Og Forsvarsakademiet konkluderer, at soldaterne "i nogen grad" er tilfreds med uddannelsen, men synes at forberedelsen på missionsområdets sprog og kultur "kun i mindre grad" giver grundlag for at løse opgaverne i missionsområdet.
Undersøgelsen blev gennemført af Forsvarsakademiet i 2008 blandt soldater på hold KFOR 18 (Kosovo) og Hold ISAF 5 (Afghanistan).
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet