Danske specialstyrker udsættes for større fare i Syrien
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og et flertal i Folketinget sender danske specialstyrker ind i Syrien i kampen mod IS. Foto: Free/Stig Stasig, Pressefoto Finansministeriet.
Free/Stig Stasig, Pressefoto Finansministeriet.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen bekræfter, at danske specialstyrker skal ud på meget farlig mission.
Det er allerede farligt, når danske specialstyrker opererer i Irak i kampen mod den militante bevægelse Islamisk Stat (IS). Men faren bliver kun større, når specialstyrkerne også må bevæge sig ind i Syrien.
Sådan er meldingen fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), efter at et flertal i Folketinget bakker op om, at danske specialstyrker gerne må krydse grænsen til Syrien.
- Det betyder, at risikoen bliver lidt større, og det bliver farligere, det som vi taler om her, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Men vi opererer i samarbejde med de irakiske styrker, og det er de irakiske styrker, som sammen med koalitionen planlægger tingene.
- Det er ikke sådan, at de danske specialoperationsstyrker er under kommando fra irakiske styrker. Vi samarbejder i disse situationer, og det foregår på en ordentlig, grundig og sober måde, siger forsvarsministeren.
Han minder om, at danske specialstyrker kan takke nej til at deltage i operationer, hvis de vurderer, at den for eksempel ikke er planlagt på tilfredsstillende vis.
De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er imod at sende specialstyrker ind i Syrien. Men VLAK-regeringen kan mønstre et flertal med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Det er den internationale koalition, som har henvendt sig og bedt Danmark give grønt lys til at have specialstyrker i Syrien. Det oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kan ikke oplyse, hvor mange specialstyrker der skal indsættes, eller hvor det kommer til at foregå i Syrien.
I dag er der cirka 60 specialstyrker udsendt i Irak. De opererer fra Al Asad-luftbasen i Irak, hvor også et dansk kapacitetsopbygningsbidrag samt et radarbidrag er placeret.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub