Men den nye EU-harmonisering, som fredag bliver diskuteret af EU's justits- og indenrigsministre i Luxembourg, kommer ikke til at gælde for danske voldsofre - eller for ofre fra andre EU-lande, der måtte vælge at flytte til Danmark.
Det er ifølge justitsminister Morten Bødskov (S), der leder mødet på vegne af det danske EU-formandskab, "endnu et eksempel på, hvor absurd det er" med det danske forbehold over for EU's retslige samarbejde.
- Danske kvinder, der er udsat for chikaner, og som har et tilhold i Danmark, kan ikke tage det med over grænsen, når det her bliver introduceret. Så skal de igennem samme forklaring over for nye politimyndigheder.
- Andre kvinder i Europa kan tage det med over grænsen, siger Bødskov.
Forslaget om gensidig anerkendelse af civile retskendelser er en del af den såkaldte offerpakke, EU-Kommissionen fremlagde for et år siden.
Idéen er, at der skal indføres en standardattest, som det er nemt at tage med sig over grænsen.
Det skal gælde for alle former for beskyttelsesforanstaltninger i civilretslige sager, hvor en national myndighed har vurderet, at en person kan true en andens liv, frihed, værdighed eller fysiske, psykiske og seksuelle integritet.
Morten Bødskov håber, at EU-ministrene kan enes om reglerne fredag, hvorefter det endelige direktiv skal forhandles på plads med EU-Parlamentet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned