Forslaget fra oppositionsduoen S og SF om en ekstra times arbejdsuge er godkendt af danskerne.
Ifølge en måling fra Analyse Danmark er 54 procent af befolkningen helt eller delvist med på en ugentlig time mere på jobbet, hvis det kan få Danmark ud af krisen. Det skriver Fagbladet 3F.
Den dugfriske måling, der er foretaget blandt 2002 danskere mellem 18 og 70 år, viser, at færre end hver fjerde dansker sætter hælene i, når det kommer til den ekstra arbejdstime.
Pengene kan dog også finde vej til den slunkne statskasse, hvis danskerne betaler mere i skat. Også her er knap 54 procent af de adspurgte danskere positivt stemt, mens 30,5 procent helt eller delvist afviser skattestigningerne.
En tredje vej ud af krisen kunne være besparelser på den offentlige service i for eksempel ældreplejen, vuggestuer og skoler. Det afviser et flertal på 46 procent af de repræsentativt udvalgte danskere, mens 38 procent tror på nedskæringerne som en løsning.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde