Danske vælgere bryder sig ikke om, at lokale LO-afdelinger og lokale kommunalpolitikere fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har indgået aftaler om, at politikerne skal føre en bestemt politik til gengæld for økonomisk støtte fra fagbevægelsen. Samtidig er hverken toppen i LO eller S begejstrede for aftalerne, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I alt 58 pct. af vælgerne siger, at det ikke er i orden, at lokale LO-afdelinger har givet økonomisk støtte til de tre partier mod til gengæld at have fået skriftlige aftaler om, hvilken politik der efter valget skal føres i kommunen. Kun 28 pct. synes, at aftalerne er i orden, mens resten ikke har taget stilling, viser en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for avisen.
LO-formand Harald Børsting tager skarpt afstand fra de skriftlige aftaler, der er indgået i en halv snes kommuner:
- Visse steder var det tåbeligt tænkt. Ganske vist er det de lokale LO-afdelingers pligt at søge politisk indflydelse. Men det er ikke i orden at kæde det sammen med økonomisk støtte. Jeg synes ikke, at den kunstneriske udførelse har været til topkarakter alle steder, siger Harald Børsting.
Også politisk ordfører for Socialdemokraterne Henrik Sass Larsen er kritisk.
- Det havde slet ikke været nødvendigt at lave disse skriftlige aftaler med fagbevægelsen om, hvad man er enige om, siger han til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned