Danskerne: Fagbevægelsens magt er på retur

I en ny megafonmåling for Politiken og TV 2 erklærer halvdelen, 49 procent, af 1.003 adspurgte danskere sig helt eller delvist enig i, at "fagbevægelsen har udspillet sin rolle som en væsentlig politisk aktør".

Godt en tredjedel, 35 procent, erklærer sig helt eller delvist uenig.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen flugter danskernes opfattelse med virkeligheden: Fagbevægelsen har mindre politisk magt end for 20 år siden.

- Tidligere var fagbevægelsen en stærk spiller i en politisk proces, hvor den kunne præge Christiansborg-politikken. Nu er det nærmest omvendt.

- Hvis du kigger på trepartsforhandlingerne, så kommer politikerne her og forklarer, hvad fagbevægelsen skal. Sætte arbejdstiden op og levere 20.000 flere i arbejdsudbud og så videre, siger professoren til Politiken.

Samtidig påpeger Flemming Ibsen, at det er gået lige modsat med erhvervsorganisationernes magt, der i samme periode er øget.

Formand for LO Harald Børsting siger i en skriftlig kommentar til Politiken, at det for ham er "afgørende, hvad lønmodtagerne mener om fagbevægelsen":

- Det er dem, det drejer sig om, og det er dem, der betaler kontingent. Og der ved vi jo fra tidligere medlemsundersøgelser, at et stort flertal mener, at fagbevægelsen er nødvendig for, at deres interesser bliver varetaget, skriver LO-bossen.

Formand for FOA Dennis Kristensen angriber det stillede spørgsmål, fordi udtrykket ’politisk aktør’ kan forstås på flere måder.

- Hvis man ved ’politisk aktør’ forstår, at fagbevægelsen spiller en partipolitisk rolle, så kommer budskabet ikke bag på mig, for vi har i LO kappet de bånd, der var mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen, og definerer ikke os selv som politisk aktør i partipolitisk forstand, siger han til Politiken.

/ritzau/