Danskerne mister efterlønsmilliarder

Hundredtusindevis af danskere under 60 år går glip af de penge, som de har betalt ind til efterlønnen i 1980'erne og 1990'erne gennem deres a-kassebidrag, hvis regeringen får held til at gennemføre sin efterlønsreform. Det skriver Berlingske Tidende.

Fra 1982 til 1999 blev efterlønsordningen finansieret ved, at prisen for at være medlem af en a-kasse blev kraftigt forhøjet.

Sammenlagt har lønmodtagerne på den måde indbetalt cirka 32 milliarder kroner ind i perioden, som de nu står til at miste, viser beregninger fra A-kassernes Samvirke.

Ifølge beregninger fra Danske Bank har en lønmodtager, der har været medlem af en a-kasse fra 1981-99, indbetalt op til 60.000 kroner før skat.

- Hvis regeringen afskaffer efterlønnen, så skal folk selvfølgelig have alle de penge tilbage, de har indbetalt, siger finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF).

SFs finansordfører Ole Sohn er enig.

- Hvis folk dengang vidste, at de ikke kunne stole på de politikere, der kom til efterfølgende, så kunne det være, at de havde disponeret anderledes, siger Sohn.

Regeringen afviser dog al snak om tilbagebetaling:

- Pengene gik både til at medfinansiere arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, og hvis man ikke fik efterløn, var der ikke nogen, der havde en forventning om at få pengene betalt tilbage, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Personer, der er mellem 45 og 60 år, og betaler ind til efterløn, kan dog i varierende grad få del i pengene, hvis de senere vælger at gå på efterløn.

Ved præsentationen af tilbagetrækningsreformen tirsdag, fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen kun vil tilbagebetale efterlønsbidrag, der er indbetalt efter 1999, hvor efterlønsbidraget blev skilt ud fra a-kassekontingentet.

/ritzau/