Et klart flertal af danskerne, 59 procent, kræver nu en omgående reform af efterlønnen for at sikre Danmarks økonomi, det skriver Berlingske Tidende med baggrund i en ny Gallup-måling.
Blot 32 procent vil holde fast i den nuværende aftale om efterlønnen.
Dermed er der det seneste halve år sket et skred i danskernes holdning til efterlønnen. I marts ønskede kun 48 procent at pille ved efterlønnen. Målingen kommer, efter at Novo-direktør Lars Rebien Sørensen i går i Berlingske Tidende rettede en sønderlemmende kritik af både regeringens og oppositionens "ledelsessvigt" i håndteringen af dansk økonomi.
Blandt Venstres vælgere er det endda hele 73 procent, som forlanger et hurtigt efterlønsindgreb.
På Christiansborg tager Venstre gerne et møde, men siger på forhånd nej til ændringer, og gør det endda klart, at selv om de andre forligspartier gerne vil genforhandle efterlønnen, er Venstre ikke med.
Gallup-målingen bygger på 1158 besvarelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde