Danskerne er klar til en 38 timers arbejdsuge. Det viser hele tre aktuelle meningsmålinger.
Opbakningen i befolkningen til længere arbejdstid ligger på mellem knap 60 og 50 procent, mens modstanden er på mellem 34 og 24 procent.
Klarest støtte til en ekstra times arbejde om ugen er der i en måling foretaget af TNS Gallup for Advice Analyse. Her mener 58 procent af danskerne, at længere arbejdstid med løn er en god eller meget god idé. 34 procent mener, det er en dårlig eller mindre god idé, mens 18 procent ikke ved det.
I en ny måling fra Megafon for Politiken og TV2 ligger antallet af supportere til forslaget på 49 procent, mens 34 er imod og 18 hverken for eller imod. Endelig viser en måling fra Analyse Danmark for Fagbladet 3F, at 54 procent af danskerne er for, 24 procent imod, mens 22 procent ikke har afgjort deres synspunkt.
Forslaget om at arbejde en time mere om ugen eller 12 minutter mere om dagen for at slippe igennem krisen kommer fra udspillet "Fair Løsning". Det blev fremlagt tirsdag af SF's formand, Villy Søvndal, og Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt.
Flere fagforbund har taget positivt imod planen. Men LO slår fast, at idéen kun vil kunne gennemføres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, hvis der kommer en ny socialdemokratisk ledet regering.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde