Gældskrise og eurolande på kanten af statsbankerot får danskerne til at sige nej, nej og atter nej til euroen.
Hele 63,2 pct. ville stemme nej, hvis der var afstemning om euro-forbeholdet i dag, viser en meningsmåling foretaget af Rambøll/Analyse Danmark for Morgenavisen Jyllands-Posten.
Tidligere Rambøll-målinger har dømt næsten dødt løb mellem ja- og nej-sigere.
- Ingen vil være med i en taberklub, og folk frygter nok også, at det vil betyde, at man i så fald skal til at yde en hel masse, forklarer Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Europaminister Nicolai Wammen (S) udtrykker forståelse for den nye, massive skepsis og forsikrer, at en afstemning om euroen ikke er på tegnebrættet hos regeringen foreløbig.
- Jeg kan godt forstå, at danskerne er skeptiske og mener, at det ikke er det rette tidspunkt at komme med i euroen på. Regeringen har også lagt det klart frem, at euroen ikke skal sættes til afstemning i denne regeringsperiode, siger han.
Idéen med at udskyde en eventuel afstemning bliver ligeledes delt af andre partier, som eller normalt er fortalere for euroen.
- Man må sige, at lige nu vil det være omsonst med en stor eurodebat, Venstres europaordfører, Lykke Friis, til avisen.
Hendes budskab er enslydende med De Radikales EU-ordfører, Sofie Carsten Nielsen, der mener, man skal holde øje med den politiske proces i eurolandede, før man foretager sig noget.
- Vi ved ikke, hvor dette ender. Det går enormt stærkt lige nu. Så nej, vi skal ikke have en afstemning foreløbig, siger hun til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde