Datatilsyn skal spare trods flere sager
Datatilsynet får flere sager med forespørgsler og klager fra private og det offentlige, men skal spare.
Skønt såvel det offentlige som flere private virksomheder bruger Datatilsynet mere med forespørgsler og klager, skal tilsynet spare 800.000 kroner i 2015, da budgettet lyder på 21,4 millioner kroner.
Det skriver Information.
Avisen har ikke kunnet få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S). I stedet henviser Justitsministeriet til et svar til Folketinget om, at Datatilsynet ligesom andre statslige institutioner løbende skal effektivisere.
Desuden har bevillingen fået en teknisk korrektion, fordi Datatilsynet fra 2012 til 2014 midlertidigt fik forhøjet bevillingen.
I 2013 år havde Datatilsynet 6100 nye sager mod 4800 i 2009. Ud over forespørgsler og klager skal tilsynet også håndtere mere lovforberedende arbejde.
- Vi kan jo i den grad mærke, at digitaliseringen af alle aspekter af samfundslivet medfører, at forventningerne til, hvad vi som tilsyn skal beskæftige os med, er stadigt stigende, skriver tilsynets direktør, Janni Christoffersen til Information.
Når Datatilsynet skal spare, tager det endnu længere tid at svare borgere, virksomheder og myndigheder, siger hun.
- Vi er også nødt til at sige nej til at yde rådgivning og vejledning, selv om det efterspørges af både offentlige myndigheder og private virksomheder, siger Janni Christoffersen til Information.
Hun understreger, at besparelsen ikke "vælter læsset". Datatilsynet har "meget fokus på at effektivisere sagsgangene mest muligt", siger hun
Juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet, undrer sig over, at bevillingen til tilsynet mindskes, når mængden af sager vokser.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker