De får penge fra Sats-pulje på sundhedsområdet
Der er godt nyt til en række patienter og andre på sundhedsområdet, efter at partierne bag Sats-puljen har indgået en ny aftale, som giver 229 millioner kroner til sundhedsområdet.
Her er der blandt andet fundet penge til:
* Et pilotprojekter i de fem regioner med brugerstyrede senge, hvor patienter selv kan lade sig indlægge. Tilbuddet skal blandt andet gives til patienter med skizofreni og svære angstlidelser. Der er tale om en pulje på i alt 64,4 millioner kroner over fire år, og der vil blive oprettet 20 sengepladser i alt.
* Unge, der har mentale problemer. Der er afsat 26 millioner kroner over fire år til blandt andet at udvikle et program til undervisning af sårbare unge. Programmet skal være med til at forbedre de unges mentale sundhed og derudover forebygge angst og depression.
* En indsats for mennesker med langvarige og kroniske smerter. Det handler blandt andet om en kapacitetsudvidelse på smertecentrene og efteruddannelse af læger. Der er afsat 67 millioner kroner fra 2013 til 2016.
* At forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre. Politikerne vil sikre bedre og mere ens muligheder for at modtage behandling, uanset hvilken region man bor i. Der er afsat 4,4 millioner kroner årligt.
* Behandling af svært overvægtige børn. Det handler blandt andet om sygehusbehandling af børn med svær overvægt. Der er i alt afsat 24 millioner kroner.
* En økonomisk håndsrækning til Danske Hospitalsklovne.
Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde