Mens politikerne på Christiansborg går og venter på, at statsministeren skal trykke på valgknappen, er de unge partimedlemmer allerede klar til at indtage lygtepælene i København med valgplakater.
- Vi har her til morgen kørt en plakatophængningsøvelse, hvor vi har testet beredskabet for at se, hvor hurtigt vi kan være på gaden og få plakaterne op, siger folketingskandidat for De Konservative Rasmus Jarlov til DR København.
Politikerne og deres partisoldater kæmper hårdt om at få netop deres kandidat op i de helt rigtige lygtepæle, derfor gælder det om at være hurtigt ude, lige så snart valget udskrives.
- Det tog os cirka en time fra sms-kæden blev sendt ud til kampagneteamet, til der hang 30 plakater i København, fortæller Rasmus Jarlov.
Plakaterne bliver dog pillet ned igen efter øvelsen.
Hidtil har de enkelte kommuner haft deres egne regler. Men for nylig vedtog Folketinget en ny lov for opsætning af valgplakater, så det kommer til at foregå ens i alle kommuner.
Det indebærer blandt andet, at plakaterne må sættes op umiddelbart efter, at valget er udskrevet, og plakaterne må sættes op på både lygtepæle, vejtræer, hegn og elmaster.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker