De Konservative får ny kommunikationschef
De Konservative får fra 1. marts Benny Damsgaard som ny kommunikationschef. Han skal lede partiets pressetjeneste, som sammenlægges med det politisk-økonomiske sekretariat på Christiansborg.
Benny Damsgaard har været rådgiver for DI's adm. direktør, Karsten Dybvad.
- Jeg er glad for, at Benny Damsgaard har sagt ja til at blive en del af holdet. Det Konservative Folkeparti står over for en række store opgaver de kommende år, siger partileder Lars Barfoed og fortsætter:
- Her er der behov for, at vi står stærkest muligt med en endnu mere fokuseret kommunikation og politikudvikling.
Lars Barfoed får partiets nuværende pressechef, Troels Krog, som særlig rådgiver.
Benny Damsgaard er 41 år og cand.scient.pol. Han har mange års konservativt medlemskab og har været formand for Konservativ Ungdom. Han har siddet i partiets hovedbestyrelse og været folketingskandidat for partiet.
Benny Damsgaard får store udfordringer med at placere partiet mere centralt. De Konservative får 3,3 procent og kun seks mandater i Voxmeters seneste måling. Det er to mandater færre end ved katastrofevalget i 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde