De Radikale: En stemme på Venstre er en stemme på Vermund
De Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg, er ærgerlig over, at Jakob Ellemann-Jensen afviser, at Venstre og De Radikale kan samarbejde om udlændingepolitik. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
De Radikale mener, at Venstre-formanden bryder med den linje, som Lars Løkke Rasmussen lagde for partiet.
På et pressemøde i forbindelse med Venstres sommergruppemøde gjorde partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) det helt klart, at Venstre ikke kan gå i regering med De Radikale.
De to partiers udlændingepolitik ligger simpelthen for langt fra hinanden.
Det skuffer De Radikale, at Jakob Ellemann-Jensen siger, at Venstre har "et større værdifællesskab på den borgerlige side af hegnet" end med De Radikale.
- Jeg synes, at man må sige nu, at en stemme på Ellemann er en stemme på Vermund (formanden for Nye Borgerlige, red.) og ultimativt Rasmus Paludan og Stram Kurs, siger Andreas Steenberg, som er udlændingeordfører for De Radikale.
- Det ærgrer mig, at han vil lave politik med partier som dem, siger han.
Samtidig mener Andreas Steenberg, at Jakob Ellemann-Jensen bryder med den linje, som Lars Løkke Rasmussen, forhenværende statsminister og formand for Venstre, lagde.
Han gik til valg på, at Venstre i høj grad skulle samarbejde over midten og ikke med partierne, som er på Folketingets yderste højrefløj.
- Jeg havde ikke regnet med, at vi ville få al vores politik gennemført, men jeg havde håbet og troet, at Venstre ikke ville lægge sig klos op ad Nye Borgerlige og Stram Kurs. Det var noget andet, end Løkke lagde op til, siger Andreas Steenberg.
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, erkendte på et pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde, at han ikke har lagt en tydelig nok linje i udlændingepolitikken for sit parti.
Han er blevet kritiseret for at være for blød i udlændingepolitikken og erkender, at det til dels er hans egen skyld.
Det er derfor, han nu føler sig nødsaget til at lægge afstand til De Radikale og melde klart ud om, at Venstre går ind for en stram udlændingepolitik.
- Venstre har lempet sin udlændingepolitik nul gange med mig som formand. Det vigtige for mig er at tilbagerulle de lempelser, som regeringen har lavet, sagde han på pressemødet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie