De Radikale går solo: Står uden for rød tekst i debat
De Radikales leder, Morten Østergaard, går solo fra rød blok i afslutningsdebatten. De radikle fremsætter deres eget forslag de da der tirsdag var møde i Folketingssalen på Christiansborg med spørgsmål til statsministeren. (Miriam Dalsgaard/Ritzau Foto) Foto: /ritzau/Dalsgaard Miriam
/ritzau/Dalsgaard Miriam
Oppositionen står splittet i afslutningsdebatten, hvor De Radikale går solo med eget forslag til vedtagelse.
Der er ingen fælles front fra oppositionen i Folketingets afslutningsdebat. De Radikale laver deres eget forslag til vedtagelse.
Dermed går De Radikale solo fra det fællesforslag til vedtagelse, som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fremsætter i sin ordførertale på vegne af Socialdemokratiet, Alternativet, SF og Enhedslisten.
Det er usædvanligt, fordi forslagene til vedtagelse normalt bruges som en markering af, at blokken står samlet om den grundlæggende politiske retning.
De Radikale siger nej til den fælles tekst, fordi partiet ønsker flere reformer. Og dermed lægger De Radikale op til, at man måske også vil gå solo, når VLAK-regeringen indkalder til forhandlinger.
- Det reformskabte råderum er, med den demografiske udvikling, kun tilstrækkeligt til at opretholde det nuværende velfærdsniveau, siger De Radikale.
Partiet vil have regeringen til at lave "langsigtede aftaler" uden besparelser på uddannelse og forskning. Der skal investeres i bedre daginstitutioner, skoler og uddannelser, mere viden og grøn omstilling, hedder det.
Virksomheder skal kunne hente udlændinge. De skal integreres bedre, og den højere levealder skal følges af højere pensionsalder, så fattigdommen kan reduceres, og flere kan forsørge sig selv, mener De Radikale.
Dermed markerer partiet afstand til resten af rød blok, der ikke deler De Radikales reformiver. Mette Frederiksen læste resten af rød bloks forslag til vedtagelse op i forbindelse med sin tale ved afslutningsdebatten:
- Folketinget konstaterer, at Danmark har brug for en anden retning. Vi skal værne om og udvikle vores velfærdssamfund og ikke gradvis udhule det. Vi skal udvikle vores fælles velfærd og begrænse uligheden, siger hun.
Rød blok minus De Radikale mener, at en offentlig vækst på 0,3 årligt - som regeringen foreslår i sin 2025-plan "Vækst og Velstand" - er "urealistisk". Det vil forringe folkeskoler, ældrepleje og sygehuse, mener partierne.
Endelige efterlyser rød blok minus De Radikale en "ambitiøs klimapolitik", som bygger på brede flertal.
Blå blok bestående af VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti fremsatte et fælles forslag til vedtagelse i afslutningsdebatten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde