De Radikale afviser, at danskerne igen skal stemme om euroen som ved folkeafstemningen i 2000, sådan som både Enhedslisten og Dansk Folkeparti kræver.
Det siger partiets tidligere økonomiminister Marianne Jelved.
- Der er brug for en stærkere finanspolitisk disciplin. Det kræver bestemt ingen folkeafstemning. EU skal jo ikke ind at afgøre selve finansloven, siger hun.
Marianne Jelved er enig med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i, at EU skal kontrollere finansloven i Danmark ligesom i eurolandene med EU's fælles valuta.
- Det er fuldstændig naturligt, at vi kommer med ind under samme regime som eurolandene, fordi vi jo som bekendt har en fastkurspolitik, der betyder, at den danske valuta er knyttet til euroen, siger Marianne Jelved.
Enhedslisten kræver en ny folkeafstemning om euroen, så danskerne skal sige god for, at finansloven skal forhåndsgodkendes af EU, og at Danmark risikerer bøder samt sanktioner.
Enhedslisten vil fremsætte forslaget til oktober og venter støtte fra euromodstanderne SF og Dansk Folkeparti.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned