Det vil besværliggøre forhandlingerne om Det Radikale Venstres deltagelse i en eventuel S-SF-regering, hvis Socialdemokraterne og SF insisterer på at holde fast i deres udgave af et pointsystem for familiesammenføringer.
Det siger den radikale leder, Margrethe Vestager.
De Radikale er lodret imod ethvert pointsystem, fordi det efter partiets mening er udtryk for en uværdig vurdering af menneskers nytteværdi for samfundet. Danske statsborger skal kunne få en ægtefælle til Danmark, når bare parret kan forsørge sig selv, mener partiet.
- Udlændingepolitikken var heller ikke før nogen lille knast for regeringsforhandlinger. Men der er ingen tvivl om, at vi synes, at det ikke hænger sammen, når staten laver en nytteværdibetragtning på, om en ægtefælle kan komme til Danmark, siger Margrethe Vestager.
Hun understreger, at radikal regeringsdeltagelse sammen med Socialdemokraterne og SF vil afhænge af partiets vurdering af det samlede resultat af forhandlingerne om et regeringsgrundlag. Men her vil udlændingepolitikken være et særligt besværligt forhandlingsemne, tilkendegiver den radikale leder.
- Det er klart at udlændingepolitikken spiller en rolle for os, fordi vi synes, at det siger noget om synet på borgernes rettigheder.
Om udlændingepolitikken så kan blive en afgørende faktor for et ja eller nej fra Det Radikale Venstre siger hun:
- Det er svært at sige. Det er klart, at en regeringsdeltagelse kommer an på en helhedsvurdering. Men der er ligeså klart, at udlændingepolitikken er vigtig for Det Radikale Venstre, siger Margrethe Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde