De Radikale undrer sig over, at SF ikke svarer klart på, om partiet støtter det radikale ønske om at rulle eventuelle stramninger på udlændingeområdet tilbage efter et valg.
- Jeg må tage til efterretning, at Ole Sohn og SF ikke vil forpligte sig på at rulle nye stramninger i udlændingepolitikken, som regeringen og DF måtte aftale, tilbage. Til gengæld glæder jeg mig over, at Helle Thorning-Schmidt på Socialdemokraternes vegne tilslutter sig.
Det siger den radikale gruppenæstformand Morten Østergaard og fortsætter:
- Så håber jeg, at vi kan overtale SF til at rulle eventuelle nye stramninger tilbage, når vi efter et valg forhåbentlig har fået et nyt flertal.
SF's gruppeformand, Ole Sohn, har sagt, at han mener, at De Radikale kan gøre deres indflydelse gældende på udlændingeområdet allerede i de igangværende økonomiforhandlinger med regeringen og Dansk Folkeparti.
De Radikale har blot sagt, at de vil rulle eventuelle stramninger tilbage efter et valg, hvor oppositionen vinder magten.
Helle Thorning-Schmidt har erklæret sig enig med De Radikale.
Spørgsmålet er aktuelt i de igangværende forhandlinger om en økonomisk 2020-plan, hvor regeringen vil afskaffe efterlønnen.
De Radikale deltager i forhandlingerne, men har betinget sig, at Dansk Folkepartis modkrav om eksempelvis grænsebomme og udvisninger af bandemedlemmer uden dom ikke indgår.
Det må de forhandle om separat og finde flertal til andre steder er kravet fra De Radikale.
Partiet har så samtidig lovet at rulle eventuelle stramninger tilbage, hvis der kommer en ny regering efter valget.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker