De siger de om folkeskolereformen
* Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre:
- Jeg er meget tilfreds med folkeskolereformens fokus på dansk og matematik. Elevernes får nemmere ved at lære alle de andre fag, hvis de kan læse og regne. Og det er der jo nogen af eleverne, der ikke er gode nok til i dag.
- Vi skal bruge de flere timer til at tænke undervisningen anderledes, mere varieret, fysisk og konkret. Der skal mere fokus på, at børn lærer forskelligt, siger Mette With Hagensen.
*Skolelederforeningens formand, Anders Balle:
- En udvidelse af undervisning og anden tid på skolen giver ikke noget i sig selv. Den giver kun noget, hvis det, der foregår, er godt, fornuftigt og professionelt. Hvis det hele skulle købes for penge, ville det koste betydeligt mere end de fire milliarder kroner, som regeringen har fundet.
*Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), direktør Lia Leffland:
- Vi har bemærket, at timetallet for natur- og teknikfagene i de små klasser og på 6. til 9. klassetrin er uændret, hvilket langt fra er godt nok
* Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), formand Søren Møller.
- Hvis den her reform skal blive en succes, så skal børnene spores ind på, at de også skal være aktive i fritiden og i en forening. Det er en fiasko, hvis reformen betyder, at vi erstatter de nuværende tilbud i idrætsforeningerne med aktiviteter i skolerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned