Demokraatit er et socialliberalt parti, som kalder sig selv erhvervsvenligt.
* Partiet er for minedrift, selvom det kan medføre udvinding af uran. Det nuværende regeringsparti Inuit Ataqatigiit indførte som noget af det første et forbud mod uran. Det kan betyde store investeringer i minedrift, og håbet er, at det kan gøre Grønland mere økonomisk selvstændigt.
* Den udskældte fiskerilov skal desuden trækkes tilbage, hvis det står til det nye store parti.
* Hvad angår tilnærmelserne fra USA, så er svaret fra den nye sandsynlige regeringsleder et klart nej. Han ser gerne et samarbejde, men USA kan glemme alt om at overtage Grønland. Han har talt i klare vendinger imod USA modsat andre partier og den danske regering.
* Partiet har som størstedelen af de grønlandske partier selvstændighed som "det endelige mål", men ønsker lavere hastighed i processen end andre. Først skal selvstyret gøres til "en succes".
* Jens-Frederik Nielsen vil have Danmark til at bidrage mere til at udvikle og modernisere blandt andet infrastrukturen i landet.
* Under valgkampen har han sørget for ikke at lægge sig for meget ud med for mange. Han har talt velfærd, herunder satsninger på uddannelse og sundhedssystemerne, hvilket har fyldt mere i Grønland end Danmark.
* Han ønsker at gøre op med de monopolagtige statslige selskaber, som fylder i Grønlands økonomi. Det gælder fiskevirksomheden Royal Greenland, supermarkedskæden Pilersuisoq og logistikfirmaet Royal Arctic Line.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker