Demonstranter kan godt nå helt frem til centrum af klimatopmødet i Bella Center i København.
To af dem nåede onsdag op foran talerstolen i plenarsalen, hvorfra de råbte slagord til de delegerede fra hele verden.
- Stop udnyttelsen af kloden nu, råbte den ene fra scenen.
- Verdens folk, vi er med jer, lød det fra den anden, inden de blev ført væk af FN-vagter, mens en del af salen klappede.
Demonstranterne kom på scenen, lige efter at Senegals præsident Abdoulaye Wade havde talt om, at tidligere økonomiske løfter til ulandene ikke er blevet indfriet.
- Jeg er bange for, at nye løfter bare skal få os til at glemme de gamle løfter, sagde præsidenten fra Senegal.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde