Det skal være helt slut med at tvinge unge mænd i soldateruniform og forlange, at de aftjener fire måneders værnepligt under fanerne.
Det fremgår af regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen", der er den officielle slagplan, som landets nye regering sætter sin politiske kurs efter.
- Regeringen vil af ressourcemæssige årsager allerede nu drøfte at suspendere indkaldelsen af værnepligtige med forligspartierne, hedder det i regeringsgrundlaget under afsnittet "International fred og sikkerhed".
Partierne bag forsvarsforliget har allerede besluttet, at der skal gennemføres en undersøgelse af værnepligtens fremtid, understreger S-R-SF-regeringen i sit 76-sider lange regeringsgrundlag.
Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) har tidligere slået fast, at de glæder sig over, at værnepligten kan være på vej i graven.
- Det har vi i mange år ønsket, fordi tiden er løbet fra værnepligten, lød det fra foreningens formand, Flemming Vinther, tilbage i september.
Han er sikker på, at det er muligt at rekruttere nok nye soldater, hvis man gør det klart for de unge, at forsvaret er en god arbejdsplads.
- Det er en falliterklæring, hvis man mener, at man kun kan rekruttere til forsvaret ved at tvinge folk ind, lyder det fra Flemming Vinther.
Rent teknisk kan man kun afskaffe værnepligten for stedse ved at ændre grundloven, hvilket er utroligt vanskeligt. Derfor taler partierne, der gerne vil skrotte værnepligten, i stedet om at "suspendere" den.
Det kan nemlig godt lade sige gøre uden at skulle igennem en grundlovsændring.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde