De danske folkeskoler kan klare sig med 3200 færre lærere de kommende ti år, uden at det går ud over antallet af børn per lærer. Børneårgange bliver nemlig mindre, fastslår undervisningsminister Tina Nedergaard (V) over for Ritzau.
- Jeg sidder med fingrene nede i tallene. Situationen er, at der vil være lige så mange lærere per elev i 2020, som der er i 2010, selv hvis der er 3200 færre lærere, simpelthen fordi der er færre elever, siger hun.
Regeringen har lagt op til nulvækst på de kommunale budgetter de kommende år. Det har skabt stor kritik fra lærere og oppositionen, fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lovet en folkeskole i verdensklasse.
Tina Nedergaard forstår ikke, hvorfor lærerne udtrykker bekymring for, at regeringens nulvækststrategi fører til kommunale besparelser, som går ud over folkeskolen.
- Der har været mange rygter om, at der skal spares i folkeskolen. Der er ikke et eneste år, hvor det har været rigtigt i den tid, vi (regeringen, red.) har været her, konstaterer hun, men understreger dog, at hun taler om et landsgennemsnit.
Det skal nemlig være op til kommunerne selv at vurdere, om der skal spares, og i så fald hvor det skal ske.
- Der er kommunale forskelle og prioriteringer. Jeg kan godt lide, at det kommunalpolitiske går ind og presser beslutningerne lokalt, fordi behovene er forskellige fra Sæby til København, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde