Der er fundet en model for frivillig AstraZeneca-stik
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommer måske med en ny melding omkring AstraZeneca mandag. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Den godkendte AstraZeneca-vaccine mod coronavirus er droppet i Danmark, men kan fås frivilligt.
Sundhedsstyrelsen har lavet en model for frivillig ordning for AstraZeneca.
Den giver mulighed for, at danskere kan få et stik med covid-19-vaccinen, selv om den ikke længere er en del af den danske vaccinationsplan.
Det viser et notat, som B.T. er i besiddelse af. Det samme erfarer Ritzau.
- Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der kan etableres en ordning, hvor der kan tilbydes tilvalg af godkendte covid-19-vacciner, der ikke anbefales og tilbydes i massevaccinationsprogrammet, står der i notatet.
Sundhedsstyrelsen understreger ifølge notatet, at det er en politisk beslutning. Og den bliver måske taget allerede mandag, hvor der er møde om vacciner hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fra klokken 14.
I sidste måned oplyste Sundhedsstyrelsen, at den har valgt at droppe vaccinen. Det skyldes, at der er en sammenhæng mellem sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper.
Det er dog fortsat en godkendt vaccine, og Sundhedsstyrelsen har ikke udelukket, at den kan tages i brug igen.
Tre lægeorganisationer fraråder alligevel at lave en frivillig ordning med AstraZeneca.
Firmaet Practio, der tilbyder vacciner, har vist interesse i at stå for en frivillig ordning. Hvis der altså politisk gives grønt lys. I øvrigt som den eneste af de aktører, som Sundhedsstyrelsen har været i dialog med.
Det er også ventet, at sundhedsmyndighederne vil melde nyt ud om brugen af Johnson & Johnson-vaccinen i denne uge.
De amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder har godkendt vaccinen. Men de danske sundhedsmyndigheder er tilbageholdende.
Den har tidligere været sat på pause i USA efter meldinger om flere alvorlige tilfælde af sjældne blodpropper efter vaccination.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde