Der er ikke noget at sige undskyld for

Denne uges absolutte tophistorie i de fleste danske medier var kritikken af SF’s gruppeformand Ole Sohns gøren og laden i sin tid som formand for Danmarks Kommunistiske Parti i årene fra 1987 til 1991. En kritik, der førte til, at Ole Sohn i løbet af ugen undskyldte sin støtte til styret i blandt andet DDR.

På Vinkelvej i Nykøbing sidder en af Ole Sohns tidligere partikammerater, den tidligere typografformand Dan Lundrup og undrer sig, både over kritikken af Ole Sohn og over Ole Sohns undskyldning.
- For det første kan jeg slet ikke forstå kritikken, for det er jo gammelt stof. Man kan godt få en fornemmelse af, at nogen på Venstres partikontor har villet finde en eller anden personsag for at få opmærksomheden fjernet fra nole af de pinlige sager, regeringen har i øjeblikket med for eksempel overbetalinger til private sygehuse, siger Dan Lundrup.

I ugens mediestorm om Ole Sohn er det blandt andet blevet hævdet, at han har modtaget millioner af hemmelige kroner fra det kommunistiske styre i Moskva i sin tid som formand for Danmarks Kommunistiske Parti (1987 til 1991). Dette har Ole Sohn dog nægtet hårdnakket, men i stedet henvist til, at han rettede op på forholdene i partiet, så snart han fik kendskab til den russiske støtte.
- Jeg er ret overbevist om, at Ole Sohn taler sandt på det område. Det var nemlig sådan dengang, at DKP’s ledelse bestod af dels partisekretariatet, dels forretningsudvalget og dels centralkomiteen. Og det var partisekretariatet, dengang under ledelse af Poul Emmanuel, der kørte regnskabsdelen helt suverænt, siger Dan Laudrup, der selv var medlem af DKP’s centralkomite fra 1965 til 1991.

- Da den daværende partiformand, Jørgen Jensen pludselig døde i 1987, skulle vi på partikongressen vælge ny formand, og det blev en besværlig affære, fordi Poul Emmanuel ikke var vild med Ole Sohn, der dog alligevel endte som ny formand.
- Det var helt klart, at Poul Emmanuel ikke havde tænkt sig at indvi Ole Sohn i mere end højst nødvendigt, og det var først, da Ole Sohn, efter Jan Andersens alt for tidlige og pludselige død, forlangte at se nogle regnskaber, at det gik op for os, at der var noget galt.

Som reaktion måtte de ifølge Dan Lundrup lukke partibladet Land og Folk.
- Det var svært allerede dengang at få et lille dagblad til at løbe rundt, og vi samlede hvert år millioner af kroner ind hos medlemmerne og avisholderne, men det gik op for os, at når det lige lykkedes os at få foretagendet til at løbe rundt, så skyldtes det, at der skete en massiv overfakturering af opgaver, som Land og Folk og vort trykkeri Terpo Tryk udførte for den russiske ambassade, blandt andet trykningen af månedsmagasinet “Fakta om Sovjetunionen”. Og det var her Ole Sohn satte hælene i, fortæller Dan Lundrup, der ikke mener, der er noget at undskylde for.

- Der er ikke noget at sige undskyld for, og hvis Ole Sohn ikke havde været så liderlig efter at blive minister i en kommende A-SF-regering, havde han nok heller ikke sagt undskyld, lyder det kontant fra Dan Lundrup.