Selv om danske kommuner går sammen og køber stort ind via indkøbssamarbejdet Amgros, betaler de ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten to-tre gange så meget for høreapparater, som de svenske regioner.
Det viser en prissammenligning, som indkøbsafdelingen i Rudersdal Kommune har udarbejdet.
Mens et gennemsnitligt høreapparat i Danmark koster 3500 kroner i indkøbspris, har svenskerne fået presset prisen ned til 1300 kroner pr. høreapparat.
Konklusionen i prissammenligningen er, at konkurrencen herhjemme er særdeles træg, og at kommunerne kan spare 300 millioner kroner, hvis tilskudsreglerne ændres, og kommunerne indretter indkøb og udbud af høreapparater som i Sverige.
- Det ser det ud til, at der er et vildt overforbrug. Alle aktører på området, også Amgros, bør gennemgå tingene og evt. lave et nyt udbud, siger Erik Fabrin (V), som er borgmester i Rudersdal Kommune og næstformand i KL, kommunernes forening.
Hos Amgros er administrerende direktør Flemming Sonne overrasket over, at svenskerne kan købe så billigt ind.
- Det er en væsentlig prisdifference, som vi er nødt til at kigge på med kritiske øjne, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker