De ni folketingskandidater i Guldborgsundkredsen tog mandag aften klokken 19.00 plads i teatersalen på Nykøbing F. Teater for atter engang at præcisere, hvorfor netop de vil være bedst til at styre landet gennem finanskrisen og i fremtiden skabe vækst på Lolland-Falster.
Meget apropos var første emne, der blev diskuteret, økonomi og ikke mindst tilbagetrækningsreformen. Og allerede her blev linjerne trukket op.
- Når man står i en krise, er man nødt til at se på, hvordan man får ført landet fornuftigt igennem. Og derfor mener vi også, at det er nødvendigt at ændre noget i forhold til efterlønnen. Man skal jo huske på, at man stadig har mulighed for at få hjælp, hvis man får en arbejdsskade, lød det fra Dansk Folkepartis René Christensen.
Se billeder - KLIK HER
I det blev han bakket op af blandt andre Rune Kristensen fra de Konservative og Linda Kristensen fra de Radikale. Dog med forskellige argumenter. Ifølge Linda Kristensen skal efterlønnen nemlig afskaffes, fordi den ikke er solidarisk
- I dag er det kun dem, der er med i en a-kasse, der kan få efterløn, og det er ikke solidarisk. Det skal i stedet være nemmere at få førtidspension, og dertil ønsker vi også at forebygge, at det overhovedet bliver nødvendigt med førtidspension. Vi skal selvfølgelig stadig sørge for, at dem, der har brug for hjælp, får det, sagde Linda Kristensen.
Ikke overraskendende var hverken SF’s Flemming Stenild eller Socialdemokraternes Lennart Damsbo-Andersen enig i dette.
- Vi er alle sammen enige om, at der skal ske noget. Men det bringer ikke vores samfund videre at afskaffe efterlønnen – der er kun én vej at gå, og det er at arbejde sig ud af det, lød det fra Lennart Damsbo-Andersen, der dog ikke gav noget klart svar på, hvordan Socialdemokraterne vil reagere, hvis de skal forhandle efterløn med et flertal for forringelser.
- Det må du spørge Helle om, lød det eneste svar.
Udover økonomi skal folketingskandidaterne i Guldborgsundkredsen også diskutere Lolland-Falsters muligheder, forholdet mellem land og by samt klima og miljø på mødet i Nykøbing. Derudover er der også afsat tid til spørgsmål fra salen.
Se billeder - KLIK HER
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned