Derfor er blyanten i stemmeboksen rød
Der er en god forklaring på, at mange vælgere har fået en rød blyant eller kuglepen i hånden i dag. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Har du også undret dig over, at blyanten i stemmeboksen var rød? Der er en god forklaring.
Der er ingen skjulte hensigter med farven på kuglepennen eller blyanten i stemmeboksen. Der er ingen, der på den måde gør et sidste forsøg på at påvirke din hjerne til at stemme til venstre for midten.
Men hvorfor er farven på kuglepennen i stemmeboksen så ofte rød? Det har en helt simpel og lavpraktisk grund. Den røde farve er simpelthen nemmere at se.
Derfor har blandt andre i Guldborgsund Kommune valgt at ophænge røde blyanter, og i Københavns Kommune hang der røde kuglepenne i stemmeboksene. Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune oplyser til TV 2 Lorry, at de henholder sig til afsnit 7.1 i vejledning om afholdelse af folketingsvalg i forbindelse med valg af farven på kuglepenne.
- Det fremlagte skriveredskab behøver ikke være en blyant eller sort eller blå kuglepen, men må godt have en mere synlig farve, for eksempel rød, hvis kommunalbestyrelsen for eksempel måtte vurdere, at det vil lette stemmeoptællingen, hvis afkrydsningens farve således er mere tydelig, står der i afsnit 7.1.
- Det vurderes i Københavns Kommune, at rød er en mere synlig farve, der således letter stemmeoptællingen, oplyser kommunen til TV 2 Lorry.
Hvis du ikke bryder dig om at sætte et rødt kryds, har du mulighed for at tage din egen blyant eller kuglepen med - så længe det ikke giver stemmesedlen et ”særpræg” som eksempelvis en guld- eller glimmertusch. Sorte, blå, røde og grønne blyanter og kuglepenne er i orden at bruge.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker