Desmond Tutu protektor for dansk center

Menneskerettighedsforkæm­per, nobelprismodtager og ærkebiskop eme­ritus Desmond Tutu bliver ny protektor for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Ifølge RCT skyldes valget Desmond Tutus ikke-voldelige kamp mod apartheid-systemet samt andre menneskerettighedskrænkelser.

Selv mener nobelpristageren, at "menneskeheden har brug for organisa­tioner som RCT".

- RCT's arbejde for en verden uden tortur er ofte risikabelt, op ad bakke og lidet værdsat. Jeg er glad for, at RCT bliver ved med at forbedre sine værktøjer til brug i kampen mod totur. Jeg er stolt over at være protektor for RCT og værdsætter dets bidrag til at hjælpe os alle med at blive mere hu­mane, omsorgsfulde og medfølende, siger Desmond Tutu til RCT's nyhedsbrev.

Desmond Tutu modtog i 1984 Nobels Fredpris for sin kamp mod apartheid og for forsoning.

I 1985 blev Desmond Tutu biskop i Johannesburg, og året efter blev han som den første sorte udnævnt til at stå i spidsen for den anglikanske kirke i Sydafrika, da han blev udnævnt til ærkebi­skop af Capetown.

I 1990?erne var Desmond Tutu formand for Sand­heds- og Forsoningskomitéen, som skulle bevidne, dokumentere og i visse tilfælde give amnesti til personer, som havde over­trådt menneskerettighederne i Sydafrika. Komitéen blev oprettet i kølvandet på apart­heid-systemets afslutning i 1994.

Desmond Tutu har i dag trukket sig tilbage fra det offentlige liv, men han er stadig tilknyttet The Desmond Tutu Peace Centre, som han startede sammen med sin kone i 1998.

/ritzau/

Ærkebiskop Desmond Tutu bliver ny protektor for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Offentliggjort Sidst opdateret