Det er dobbelt statsborgerskab
Der blev onsdag indgået en bred politisk aftale, der nu gør det muligt både at have dansk statsborgerskab og statsborgerskab i et andet land.
* Aftalen giver fuld adgang til dobbelt statsborgerskab for både danskere og udlændinge.
* Der etableres en overgangsordning for tidligere danske statsborgere, som har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse med, at de fik et fremmed statsborgerskab.
* Overgangsordningen bliver tidsbegrænset. Det betyder, at tidligere danske statsborgere og deres mindreårige børn (uanset at disse ikke selv tidligere har været danske statsborgere) kan erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring i en periode på fem år fra det tidspunkt, hvor loven træder i kraft.
* Betingelsen i overgangsordningen er dog, at danskere, der vil have deres danske statsborgerskab tilbage ikke i tidsrummet mellem fortabelsen af det danske statsborgerskab og generhvervelsen heraf er idømt en ubetinget frihedsstraf.
* Danske statsborgere født i udlandet skal omfattes af overgangsordningen, dog således at bestemmelsen i indfødsretslovens paragraf 8 fortsat iagttages. Det vil sige, at dansk indfødsret - også efter indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab - fortabes af danske statsborgere født i udlandet, som hverken gennem bopæl eller ophold i Danmark inden det fyldte 22. år har haft den fornødne tilknytning til Danmark.
Kilde: Justitsministeriet
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker