Det har været en hård fødsel

Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.

Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.

Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.

I Folketidende og på folketidende.dk.

Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"

Af Hans Ole Sørensen, Venstre

Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?

- Kommunesammenlægningen er en lang proces. Der vil gå tid, før vi for alvor vil se fordelene skinne igennem. Man opnår en lang række stordriftsfordele ved at sammenlægge syv administrationer, men det har været en hård fødsel, og der er stadig lang vej endnu. Men kommunen er blevet langt mere slagkraftig og kan langt bedre løse de yderst komplicerede og indviklede sager, som man dagligt bliver stillet overfor.

92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?

- Det er dybt beklageligt. Det fortæller os, at vi alle har en kæmpe opgave for at få tingene til at fungere. Vi må som politikere arbejde endnu hårdere for at skabe bedre rammer. Serviceniveau er et vidt begreb - og når det kommer til vores ældre medborgere, grupper af meget svage og udsatte og ikke mindst skolerne, så må vi lægge os i selen for, at hver en skattekrone bliver udnyttet bedst muligt til fordel for fællesskabet.

Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?

- Naturligvis ærgrer det Venstre. I Venstre holdt vi selv et åbent møde i september. Trods det var annonceret i både ugeaviserne og i Folketidende dukkede der kun 16 medlemmer op, og ikke et eneste ikke-medlem. Der har aldrig været større tilgængelighed imellem politikere og borgere. De har vores adresser - mobilnumre, og mails liggende på kommunens hjemmeside, det fortæller lidt om at borgerne ikke altid bruger deres mulighed for indflydelse.

På trods af dette har Venstre planer om at holde et lignende møde i januar/februar, hvor vi også håber, at pressen (Folketidende) kunne få tid til at deltage.

Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?

- Vi har lige været igennem en budgetrunde for året 2011. Her havde alle partier mulighed for at prioritere deres ønske. Det viste sig, at der reelt ingen prioriteringsforslag kom fra de enkelte partier - det skal ses i lyset af, at tiden ikke er inde til at komme med ønsker til opprioritering, fordi økonomien simpelthen ikke er til det.

Det betyder ikke, at Venstre ikke har nogle tanker omkring områder, som kunne trænge til at blive opprioriteret - men det er en relativ uinteressant debat at føre, da den økonomiske evne ikke er til stede.

Eksempel på opprioriteringer: Børn og skoleområdet - ældre området - hvis vi vil gøre Lolland til en turist og erhvervs-kommune, skal der afsættes alle de ressourcer, der er mulige, for at tilgodese disse områder.

Hvis Venstre mente, at der var områder, der kunne bære en yderligere nedprioritering, ville vi havde foreslået det i forbindelse med budgetlægningen og havde tilført de sparede ressourcer til nogle af ovennævnte områder.

Hans Ole Sørensen er gruppeformand for Venstre i Lolland Kommune - og ovenstående svar er på vegne af Venstre-gruppen.