Det kan blive dyrere at være udlænding i Danmark.
Udlændinge har udsigt til at få skåret i retten til sociale ydelser og hjælp på sygehuset, hvis Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kommer igennem med de forslag, som partierne tirsdag mødtes med regeringen om i den sidste runde af forhandlingerne om næste års statsbudget, finansloven.
De to partier vil have et princip, så udlændinge skal optjene retten til hjælp fra det offentlige.
Liberal Alliance kræver, at udlændinge tegner en privat sygeforsikring for at kunne arbejde i Danmark.
- Man skal ikke have direkte adgang til sundhedssystemet fra første dag, siger partileder Anders Samuelsen.
Dansk Folkeparti mener, at dansk velfærd afhænger af udlændingepolitikken. Regeringen er lydhør over for kravet om et optjeningsprincip, fortæller Kristian Thulesen-Dahl, gruppeformand i Dansk Folkeparti.
- Vi har baseret vores velfærdssystem på et højt skattetryk og betalt for en masse serviceydelser. Det kan man jo ikke bare vandre ind i. Man skal yde, før man kan nyde, siger han.
Partiets næstformand, Peter Skaarup, peger på børnechecken, som for eksempel polakker kan få sendt til Polen efter kort tids arbejde i Danmark.
Regeringen med Venstre og De Konservative aftaler normalt den overordnede del af finansloven med sit støtteparti, Dansk Folkeparti. I år er regeringen også afhængig af at få enten Liberal Alliance eller kristendemokraten Per Ørum Jørgensen med i forliget.
Per Ørum Jørgensen er til gengæld skeptisk over for at nægte alle danske statsborgere de samme rettigheder. Statsborger kan man blive efter syv år. Dansk Folkeparti taler om dobbelt så lang ventetid for at få de fulde rettigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde