En aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale om en storstilet tilbagetrækningsreform rykker med hastige skridt nærmere.
Efter mere end tre timers forhandling torsdag, mener De Radikales leder, Margrethe Vestager, at en aftale med stor sandsynlighed vil blive landet i morgen.
- Vi er kommet et meget pænt stykke, og jeg tror, at vi bliver færdige i morgen. Mange ting er bragt på plads, men der er stadig udeståender, siger hun.
Også finansminister Claus Hjort Frederiksen vurderer, at forhandlingerne bevæger sig i den rigtige retning.
- Der er grænser for hvor længe vi kan holde os koncentreret om at forhandle, men vi har fået ryddet nogle væsentlige punkter af vejen, siger han, men afviser samtidig at uddybe, hvad partierne er blevet enige om.
- Jeg er ikke sikker på, at vi får aftalen i morgen. Men vi fortsætter, og det er med et mere afklaret grundlag, siger Claus Hjort Frederiksen.
Partierne har på dagens møde blandt andet diskuteret, hvordan en aftale om at forringe efterlønsordningen og en fremrykning af en højere folkepensionsalder får en social profil.
Der har været talt om at tage udgangspunkt i, hvor store folks pensionsopsparinger er.
Forhandlingerne i Finansministeriet genoptages mandag klokken 12
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker