- Vi mangler en partiledelse, der prøver at få baglandet med og siger, “hvad er det, der sker?”, siger lokalformand Conny Krogh fra Sakskøbing.
Socialdemokraternes lokalafdeling Guldborgsund Vest mister medlemmer, og den tendens er ikke enestående. Derfor prøver lokalformand Conny Krogh fra Sakskøbing nu, sammen med en række andre socialdemokratiske lokalformænd landet over, at råbe landsledelsen op i håb om, at der kan blive sat en stopper for medlemsflugten fra partiet.
Hun fortæller, at når hun taler med medlemmer, som melder sig ud, så handler udmeldelserne hovedsageligt om, at den socialdemokratiske politik på Christiansborg har mistet sit røde skær, og at partiledelsen er for dårlig til at “sælge” sine budskaber.
- Vi ved godt, at vi ikke har flertal i Folketinget, men når ledelsen melder noget ud, så hedder det oftere “regeringen mener...” end “vi har forhandlet os frem til det her, men Socialdemokraterne mener...”, forklarer Conny Krogh og tilføjer, at hun som lokalformand oplever en kæmpe afstand mellem Christiansborg og de lokale afdelinger.
- Vi bliver ikke hørt. Ledelsen spørger os ikke, hvorfor folk melder sig ud af partiet, påpeger hun.
Læs mere om Conny Kroghs kritik af S-toppen i dagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned