Det sagde de på De Radikales landsmøde
Revisor Boye Haure, Frederiksberg, om Det Radikale Venstres regnskab:
- Folketingsvalget sidste år kostede 6,7 millioner. Det er vel også en slags penge. Hvor har vi fået pengene fra? Der har været en debat om finanssektoren. Man kan konkludere, at vi ikke er i lommen på nogen som et vist andet parti, der vist er i lommen på Saxo Bank.
Landsformand Klaus Frandsen om kritik af regnskabet:
- Jeg vil simpelt hen ikke stikkes i hovedet, at jeg ikke har sat mig ind i regnskabet, fordi vi behandler det kort på landsmødet. Regnskabet er behandlet i hovedbestyrelsen.
Klaus Frandsen om åbnet partiregnskab:
- Vi har besluttet, at vi vil være det mest åbne blandt partierne om, hvor vi får bidrag fra. Vi har talt med Transparency International. Ja, vi får mere støtte fra arbejdsgiversiden.
Radikales Ungdoms landsformand, Ditte Søndergaard:
- Det kan godt være, at De Radikale lytter til lærerne. Det gælder kun, når de er på arbejde. Vi tror ikke på, at lærerinden selv kan finde ud af at sætte en cykelhjelm på sit barns hoved. Radikale Venstre har hen over sommeren udviklet sig til et forbudsparti, som vil pakke danskerne ind i vat. Jeg vil meget gerne opfordre Det Radikale Venstre til at begynde at fortryde nogle forbud.
- Jeg har et forslag til et nyt slogan til Det Radikale Venstre: De Radikale har tillid - også til borgerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned