Det sagde de på Socialdemokratiets kongres
Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt:
- Første del af første halvleg er ved at være slut. Og ja, vi er bagud på point. Men husk på: It ain't over til the fat lady sings. Og tro mig: Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne.
Formand for LO, Harald Børsting:
- Om få måneder vil tusinder miste deres dagpengeret. Vi er enig i, at målet er at skabe arbejdspladser og endnu flere arbejdspladser for at give folk noget at leve af og leve for.
- Men lige nu beder vi arbejdsløse søge job, der ikke er der. Der er otte arbejdsløse for hver ledig stilling.
Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt:
- Nej, vi har ikke knækket kurven endnu. Men i modsætning til VK-regeringen holder vi ikke vejret og venter på opsvinget. Det bliver man blå i hovedet af.
Finn Østergaard, Haderslev:
- Man ændrer ikke dagpengereformen, men ønsker at folk skal søge job, som ikke findes. Partiets sjæl findes ikke på Christiansborg. Giv mig trygheden tilbage. Lad mig mærke motorolien, lad mig høre Auken.
Formand for Dansk Metal, Claus Jensen:
- Det er ikke i 2020 eller 2032, at det hele foregår. Det foregår lige her og nu. Det er her og nu, at folk mister deres arbejde.
Odsherreds borgmester Thomas Adelskov:
- Helle har gjort rede for den parlamentariske situation. Derfor behøver vi ikke kunne lide de nedskæringer, som den borgerlige regering indførte for to år siden.
Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt:
- Jeg er vokset op i en tid, hvor vi sloges for at holde Danmark ude af våbenkapløbet. Men i dag på vores kongres vil jeg gerne for alvor melde Danmark ind i kundskabskapløbet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned