* Jan Trøjborg, formand for Kommunernes Landsforening, om tværfagligt samarbejde i kommunerne: I kommunerne er vi helt enige med regeringen i, at unge mennesker som udgangspunkt ikke skal sendes på førtidspension. Og vi vil meget gerne være med til at nedbryde silotænkningen, så de faglige områder i kommunerne arbejder sammen om at give den unge en koordineret indsats.
* Stig Langvad, formand for Danske Handicap Organisationer, om virksomhedernes ansvar over for fleksjobbere: Når man så tydeligt går uden om kerneproblemet, nemlig at få virksomhederne på banen, når det gælder ansættelse af mennesker med nedsat arbejdsevne, så klinger udspillet lidt hult. Der står, at det skal gøres mere attraktivt for virksomheder at ansætte, men intet om hvordan,
* Lene Witte, direktør i Gigtforeningen, om reform af fleksjob: Reformen lægger op til, at hvis man som fleksjobber fremover skifter arbejde, så flytter man fra det gamle regelsæt til det nye regelsæt. Med det nye regelsæt følger en lønnedgang for langt de fleste. Det er der naturligvis ingen, der ønsker. Derfor vil man reelt være stavnsbundet i det job, man allerede har.
* Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, om ressourceforløb: Det er utrolig vigtigt, at vi holder fokus på at investere i de udsatte unge og ikke bare ramme dem på pengepungen. Idéen om ressourceforløb er meget positiv, fordi man tager udgangspunkt i den unges situation og ser, hvad der skal til, for at vedkommende over en årrække kan bevæge sig tilbage mod arbejdsmarkedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub