* Mandag afviste Jakob Ellemann-Jensen at svare på, om Inger Støjberg kan blive minister i en blå regering.
- Prøv at høre. Jeg kommer ikke til at stå og fordele ministerposter og den slags i dag. Alle de der bogstavkombinationer og fordelingen af ministerposter er minimum én postgang og ét folketingsvalg for tidligt, lød det fra Jakob Ellemann-Jensen mandag.
Herefter tog finansordfører Troels Lund Poulsen dog ordet og sagde, at det kan hun godt.
Fredag var svaret fra Jakob Ellemann-Jensen klarere.
- Ja, det kan hun godt. Da vi stemte Inger Støjberg ud af Folketinget, der handlede det om, at vi ikke mener, at man på samme tid kan sidde i Folketinget og afsone en fængselsdom.
- Vi sagde også på det tidspunkt, at hvis hun vælger at genopstille, og hvis hun bliver valgt til Folketinget, så har vi også respekt for vælgernes dom. Andet vil simpelthen være udemokratisk.
- Og er man valgt til Folketinget, så kan man også blive minister, siger Venstre-formanden.
I december 2021 blev den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg kendt skyldig i at overtræde ministeransvarlighedsloven. Hun har efterfølgende afsonet 60 dages ubetinget fængsel i fodlænke.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker