* Danmark og Grønlands selvstyre er enige om at undersøge de påståede CIA-flyvninger med krigsfanger over og i Grønland.
* Undersøgelsen er dog begrænset på flere måder. Først og fremmest har regeringen afvist at lade Justitsministeriet nedsætte en undersøgelseskommission. Dermed bliver der ikke mulighed for at indkalde vidner, og der vil heller ikke komme en vurdering af, om nogen skal stilles til ansvar i sagen.
* I stedet anmoder den danske regering Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om på Grønlands vegne at foretage en mere uformel undersøgelse. Danmark og Grønland deler udgiften.
* DIIS skal først og fremmest afdække spørgsmål omkring dokumenter, som blev lækket af Wikileaks i januar 2011. Her offentliggjorde Wikileaks en række fortrolige indberetninger fra 2008 om sagen fra den amerikanske ambassade i København.
* De lækkede dokumenter førte til beskyldninger om, at VK-regeringen i forbindelse med en redegørelse om de påståede CIA-flyvninger lavede aftalt spil med USA.
* Dokumenterne giver det indtryk, at mens regeringen fortalte Folketinget og danskerne, at man ville stille kritiske spørgsmål til USA, undlod man reelt at kræve klare svar fra amerikanerne om de påståede hemmelige CIA-flyvninger med krigsfanger.
* Undersøgelsen skal desuden kaste et kritisk blik på den redegørelse, om VK-regeringen afleverede. Det skal ske ved at undersøge, om de konkrete flyvninger og myndighedssvar, som omtales i redegørelsen, stemmer overens med den dokumentation, som danske og grønlandske myndigheder ligger inde med.
* Ifølge aftalen skal undersøgelsen kunne inddrage alle relevante dokumenter fra danske og grønlandske myndigheder. Myndighederne kan dog afvise at give samtykke til, at DIIS får indblik i klassificerede dokumenter.
* Danmark og Grønland er enige om, at undersøgelsen skal koncentrere sig om begivenheder før den 22. oktober 2008. Her fik Danmark skriftlige forsikringer fra USA om, at man altid vil orientere Danmark i tilfælde af overflyvninger. Dermed er der ikke grund til at undersøge den efterfølgende periode, mener parterne.
* Undersøgelsen skal være færdig senest 1. maj næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde