* Over hele landet fintælles stemmerne. Det vil sige, at de personlige stemmer skal fordeles på de i alt 1014 kandidater, der stillede op til valget.
* Det kan blive sent onsdag aften, før der kan sættes endelige navne på de 175 danske folketingsmedlemmer. De fire nordatlantiske er allerede fundet.
* Onsdag morgen eller formiddag ventes statsminister Mette Frederiksen (S) at gå til dronningen, hvor hun vil anbefale, at der indkaldes til en dronningerunde.
* Under dronningerunden vil repræsentanter for alle partier i Folketinget redegøre for deres syn på den politiske situation.
* Derpå udpeger dronningen efter råd fra partierne en forhandlingsleder eller peger på en person, der får til opgave at danne en regering.
* Afskedsbegæringen indgives formentlig tidligt onsdag. Klokken 11.00-12.30 holder Publicistklubben nemlig det traditionelle dagen derpå-møde med lederne af de partier, der er valgt til Folketinget. Det foregår i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, og Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, er ordstyrer.
Kilder: Folketingets hjemmeside, Ritzau, Altinget.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned