Det skal Socialdemokraterne på kongressen
* Mens meningsmålingerne sender Socialdemokraterne ned omkring 20 procent af stemmerne, holder partiet fredag, lørdag og søndag kongres i Aalborg.
* Den ordinære kongres holdes hvert fjerde år og er partiets øverste myndighed.
* På årets kongres skal statsminister Helle Thorning-Schmidt formelt genvælges som partiformand, mens gruppeformand Mogens Jensen og overborgmester Frank Jensen skal vælges til næstformænd.
* Posterne som næstformænd bliver ledige, fordi de nuværende næstformænd - europaminister Nicolai Wammen og forsvarsminister Nick Hækkerup - træder tilbage. Det sker, fordi de begge efter valget blev udpeget til ministre.
* På kongressen skal deltagerne også debattere og vedtage programmet "Danmark herfra til 2032". Programmet er blevet til efter 100 debatmøder landet over, og det udstikker Socialdemokraternes linjer for velfærd, vækst og beskæftigelse i de kommende år.
* Der er kommet 146 ændringsforslag til programmet, som skal behandles på kongressen. I dele af baglandet er der bekymring for, at ledelsen i "Danmark herfra til 2032" åbner for at ændre på de universelle velfærdsydelser, så det ikke længere vil være alle, der kan få folkepension og børnecheck. Det afviser ledelsen.
* Kongressen skydes i gang fredag eftermiddag, hvor Helle Thorning-Schmidt giver sin beretning til kongressen, som efterfølgende skal debatteres.
* Lørdag formiddag svarer Helle Thorning-Schmidt på indlæggene i debatten, inden både finansminister Bjarne Corydon og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen taler.
* Søndag skal "Danmark herfra til 2032" diskuteres og vedtages. Samtidig skal deltagerne formelt vælge formand og næstformænd, inden Thorning går på talerstolen for at afslutte kongressen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned