Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby, har opbakning fra Dansk Folkeparti til at gå videre med sit forslag om at afskaffe den kriminelle lavalder og erstatte den med et system af domstole for unge under 18 år. Det siger socialordfører Martin Henriksen.
- Det er et udmærket forslag, som vi meget gerne diskuterer fordomsfri. Man kan jo håbe på, at der kom det ud af det, at regeringen vil sænke den kriminelle lavalder endnu mere, siger Martin Henriksen.
Dansk Folkeparti håber på at få sænket lavalderen fra 15 til 12 år, men regeringen vil indtil videre kun gå med til at sænke den til 14 år.
Men DF ser flere positive perspektiver i forslaget. Ifølge Martin Henriksen vil et system med ungdomsdomstole forbedre de unges retssikkerhed og skabe mere kvalificerede indgreb over for kriminelle unge.
- Der er bestemt perspektiver i at få ungdomsdomstole, hvor der ikke kun sidder jurister, men også børnesagkyndige. Det giver mulighed for at se samlet på, hvad der findes af både sanktions- og behandlingsmuligheder for det enkelte unge menneske, siger Martin Henriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker