Dansk Folkeparti åbner for en ændring af efterlønnen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
Partiet har hidtil afvist forringelser af efterlønnen, men lægger nu partiet en model på forhandlingsbordet, som vil betyde, at akademikere og folk med lange uddannelser ikke får ret til efterløn.
Kun folk, der har været på arbejdsmarkedet i 40 år, skal kunne komme på efterløn.
- Nu tager vi et skridt og vil have undersøgt, om vi kan skrue en ny ordning sammen med Socialdemokraterne og de andre partier bag velfærdsforliget, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF).
Han vil bede regeringen beregne de økonomiske konsekvenser af modellen.
Idéen bliver modtaget med glæde fra Venstre, som lægger op til en afskaffelse af efterlønnen.
DF's forslag er inspireret af Nyborgs socialdemokratiske borgmester, Erik Christensen, som har foreslået en lignende model.
S-ledelsen på Christiansborg mener, at forslaget vil være et løftebrud over for vælgerne.
- Det er et betænkeligt skred, og det lyder som om, at Dansk Folkeparti er ved at varme op til et løftebrud, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).
Professor i økonomi og overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vurderer, at DF's model kan forbedre statsfinanserne med "flere milliarder".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde