Sådan lyder advarslen fra Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl, der i sidste uge var med i forhandlingerne om udligningsreformen, men nu er sat uden for døren.
- En dygtig minister, som Vestager utvivlsomt er, kan få dem besnakket, så de ser glade ud, men reelt får de ikke flyttet mere, end Vestager var villig til at flytte hele tiden, siger Kristian Thulesen Dahl.
Han frygter, at Enhedslisten bliver spist af med en støttepulje til kommuner med særlige problemer, som reelt ikke er større, end den har været hidtil.
DF ser en mulighed for at lave en endnu større aftale, hvor omfordelingen fra rige kommuner til fattige øges markant. Det ville der efter partiets opfattelse være flertal for med stemmer fra DF, SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten.
Kristian Thulesen Dahl henviser til, at den nuværende model kun lægger op til at flytte omkring 400 millioner kroner ud af de i alt 290 milliarder kroner, der er de samlede kommunale driftsudgifter. Kristian Thulesen Dahl ønsker at sætte det beløb, der flyttes, op til mere end en milliard kroner.
Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Journalisthøjskolen i Aarhus er det særdeles ærgerligt for Dansk Folkeparti, at det bliver Enhedslisten, der kommer til at lægge navn til en reform, som omfordeler fra rige til fattige kommuner.
- Dansk Folkeparti har gennem lang tid forsøgt at signalere, at de er et udkantsvenligt parti. Det er dem, der vil være mest ærgerlige, vurderer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde