Hvis Socialdemokraterne og SF lader kommuner sælge jord under markedsprisen for at få bygget billigt, alment boligbyggeri i særligt attraktive områder, så bryder man kommunal-fuldmagten om, hvad kommuner lovligt kan gøre,
Det mener Dansk Folkepartis kommunalordfører Hans Chr. Skibby.
- En kommune skal aldrig for skattekroner købe jord bevidst dyrt for at sælge det bevidst billigere. Nogle kommuner har forkøbt sig i byggegrunde, men det er ikke spekulation. S-SF's forslag er ren og skær spekulation for skatteyderkroner, siger han og tilføjer:
- Hvis man vil bo på en attraktiv og lukrativ grund med udsigt eller tæt på vand og jord, så må man betale den pris, det koster, siger Hans Chr. Skibby.
En rød regering vil gennemfører forslaget ifølge kommunalordfører Rasmus Prehn (S), som støttes af SF's Nanna Westerby.
Prehn påpeger i Information, at Ritt Bjerregaards billig-bolig-projekt i København kuldsejlede, fordi kommunen ikke måtte sælge byggegrunde under markedsprisen.
S-SF's forslag strider mod dommen i Tulipsagen, hvor Vejles byrådsmedlemmer hver måtte betale 30.000 kroner, fordi kommunen tabte 13,5 millioner kroner på at bytte en grund med Tulip i 1985, mener Hans Chr. Skibby.
- I den meget omtalte Tulip-dom fra Vejle blev byrådet gjort ansvarligt for bevidst at købe en grund og sælge den billigere til Tulip for at sikre arbejdspladser i kommunen. Man må ikke bedrive jordspekulation for skatteydernes kroner, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde