På tærsklen til det næste årti slår Dansk Folkepartis effektive presseafdeling nu et slag for at få placeret Pia Kjærsgaard som den hidtil vigtigste politiker i årene fra 2000 til 2010.
Det sker på partiets hjemmeside, hvor presseafdelingen vejleder DF-støtter om, at de - i strid med hensigten - kan stemme flere gange i en afstemning på Berlingske Tidendes hjemmeside, der skal kåre årtiets vigtigste politiker.
"Afstemningen varer frem til den 1. januar, så man kan altså stadig nå at give Pia Kjærsgaard eller Kristian Thulesen Dahl sin stemme", skriver partiet således på dets hjemmeside, hvor det tilføjes:
"Man kan forresten godt stemme på dem begge to - og vist også flere gange ...".
Ifølge chefredaktør på Berlingske Tidende Christian Jensen er det dog ikke meningen med konkurrencen.
- Afstemningen er mest ment som en lille "gimmick", men vi er selvfølgelig kede af, hvis nogen misbruger den og stemmer flere gange, siger han.
Ifølge DF's pressechef, Søren Søndergaard, er vejledningen blot "en serviceoplysning om, hvordan man kan stemme på vores to kandidater". Han tilføjer, at han personligt ikke finder det "helt lødigt, at man i afstemningen kan stemme på den samme person 28 gange"
Spørgsmål: Men er det ikke det, I opfordrer til at gøre?
- Det må du tolke, som du vil. Jeg synes, vi viderebringer en serviceoplysning om, hvordan man stemmer.
Spørgsmål: Hvor mange gange har du selv stemt?
- Jeg har ikke stemt endnu, siger DF-pressechefen med et grin.
Foreløbig ligger netop Pia Kjærsgaard i spidsen af konkurrencen med 30 procent af stemmerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker